SKI-dk

PILOTPROJEKT​

VINTERFERIELEJR

Vinterferielejren er en tur til Norge for ukrainske flygtningebørn i alderen 8-13 år, som bor i Danmark. Turen afholdes i uge 10, 2024 og går til Trysil, som er et af de største skiområder i Norge. 

Formålet med denne tur er at give børnene et pusterum fra hverdagen og positive oplevelser gennem fællesskabet med andre børn og skiløb i de norske fjelde. Ideen er at give børne selvtillid og succesoplevelser gennem det at lære skiløb. På lejren deltager også en mindre gruppe danske børn, og en yderligere målsætning for projektet er at skabe netværk mellem danske og ukrainske børn.

Turen arrangeres af en gruppe frivillige med stor erfaring med at lave denne type ture. Gruppen består bl.a. af uddannede og erfarne skiinstruktører, læger, pædagoger og vi har mange års erfaring i at lave ferielejre for udsatte børn.

Projektet er finansieret af donationer fra privatpersoner, virksomheder og fonde. Du er velkommen til at støtte projektet. Kontakt os gerne.

Projektets konto i Danske Bank: Reg. nr: 9570, Kontonr: 13674795.

Vi har også brug for alpint skiudstyr i børnestørrelse (8-13 år). Har du brugt, men funktionelt, skiudstyr liggende som du gerne vil donere til projektet, så kontakt os gerne. Mere præcist er vi interesserede i alpinski i længden 110-140 cm, støvler i str. 35-43 og hjelme i børnestørrelse. Børnene bruger ikke skistave. Vi modtager også gerne  funktionelt og godt børneskitøj.

Vinterferielejren har rødder i Ungdommens Røde Kors (URK), hvor den blev startet i 2006 af den gruppe frivillige, der nu kører det videre for Bevar Ukraine. Vi har gennemført 13 ture med udsatte danske børn og flygtningebørn i perioden 2006-2022 og opbygget en stor erfaring i hvordan man laver en ferielejr på ski i de norske fjelde på en tryg, sikker og inkluderende måde for en gruppe af børn med særlige behov. Projektet har ikke længere nogen relation til URK. 

Kontakt os hvis du har spørgsmål, lyst til at støtte projektet eller ønsker at blive frivillig. Vi har allerede holdet på plads for 2024-turen, men vi er altid interesserede i at høre fra folk, der har lyst til at være med. Vi lægger vægt på solid skierfaring (og meget gerne skiinstruktøruddannelse, BSI1 eller tilsvarende) og erfaring med børn med særlige behov. Vi indhenter børneattester på alle voksne deltagere på turen.

Her er et billede af lejrledelsen taget på en af turene med URK:

VORES

HOLD

Andreas Rasmussen

Logistikansvarlig og skilærer

Ditte Molin

Lejrleder

Stephanie de Fontenay

Lejrleder, ansvarlig for økonomi og fundraising

Jakob Bendsen

Lejrleder, skilærer og ansvarlig for skiudstyr

fotografier

galleri

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tømTilbage til butik

    Søg

    Пошук